Forskellen mellem Mono og Stereo

Mono vs stereo
Mono og stereo er to klassifikationer af gengivet lyd. Mono er det udtryk, der bruges til at beskrive lyd, der kun er fra en kanal, mens stereo bruger 2 eller flere kanaler til at give en oplevelse, der ligner at være i det samme rum, hvor lyden blev oprettet. Når du lytter til en stereolyd, kan du skelne mellem hvilken lyd der kommer fra hvilken retning, der ligner meget at være i det samme rum som lyden blev oprettet. Dette giver lytterne en meget mere naturlig oplevelse sammenlignet med hvor lyden kommer fra en enkelt retning.

Den mest fremtrædende anvendelse af stereolyd er i musik, hvor flere lydkilder er til stede. Når du lytter til et båndspil, og du har et skarpt øre, kan du skelne lyden fra hvert instrument. Dette er, hvad stereoanlæg forsøger at replikere ved hjælp af flere kanaler, og hvad mono er helt ude af stand til at gøre. Dette er grunden til, at alle radiostationer, der udsender musik, bruger stereo, ved hjælp af mono ville simpelthen resultere i dårligere lyd.

Mono bruges stadig i dag i situationer, hvor stereo kun optager båndbredde og giver ingen fordele. Et godt eksempel herpå er inden for stemmekommunikation som i tale-radio og telefonopkald. I disse tilfælde er den eneste ønskede lydkilde højttalernes munding, ved at bruge to kanaler til dette vil det kun betyde en større båndbredde optaget, hvilket er kontraproduktivt.

Det udstyr, der er nødvendigt for at optage stereolyd, er også lidt mere kompliceret og dyrt sammenlignet med udstyr til mono. Optagelse af monolyd kræver kun en enkelt mikrofon, og de data, den henter, gemmes automatisk i magnetbånd eller konverteres til digitale formater til opbevaring. Med stereo har du brug for flere mikrofoner sammen med det udstyr, der er nødvendigt for at splitte de flere kanaler sammen for at skabe en enkelt lydstrøm, som en spiller kan bryde fra hinanden i de originale kanaler. Dette er grunden til, at de fleste håndholdte lydoptagere kun kan optage lyd i mono, da stereooptagelse egentlig ikke er nødvendig til de applikationer, de bruges til.

Resumé:
1. Mono-lyd bruger kun en enkelt kanal, mens stereolyd bruger to kanaler eller mere
2. Stereolyd giver dig en mere naturlig lytteoplevelse sammenlignet med mono
3. Stereo er afgørende for transmission og lytning til musik, da Mono giver utilstrækkelig lydkvalitet
4. Mono bruges vidt i talradio og mobilkommunikation, da stereo ikke rigtig giver praktiske fordele i disse situationer
5. Optagelse i mono er mindre kompliceret sammenlignet med optagelse i stereo
6. De fleste håndholdte stemmeoptagere kan kun optage i mono