Forskellen mellem statistik og parameter

I statistisk ordforråd beskæftiger vi os ofte med udtrykkene parameter og statistik, der spiller en vigtig rolle i bestemmelsen af ​​prøvestørrelsen. Parameter indebærer en kortfattet beskrivelse af egenskaberne for målpopulationen. På den anden side er statistikken en resumé af en lille gruppe af befolkninger, dvs. prøve.

Parameteren er trukket fra målingerne af enheder i populationen. I modsætning hertil trækkes statistikken ud fra måling af elementerne i prøven.

Når man studerer statistikker er det vigtigt for konceptet og forskellen mellem parameter og statistik, da disse ofte er misforstået.

Indhold: Statistik mod parameter

  1. Sammenligningstabel
  2. Definition
  3. Vigtige forskelle
  4. Illustration
  5. Konklusion

Sammenligningstabel

Grundlag for sammenligningstatistikParameter
BetyderStatistik er et mål, der beskriver en brøkdel af befolkningen.Parameter henviser til et mål, der beskriver populationen.
Numerisk værdiVariabel og kendtFast og ukendt
Statistisk notationx̄ = Eksempel middelμ = Befolkningsgennemsnit
s = Eksempelstandardafvigelseσ = Befolkningsstandardafvigelse
p̂ = PrøveforholdP = Befolkningsproportion
x = DataelementerX = Dataelementer
n = Størrelse af prøvenN = Befolkningens størrelse
r = Korrelationskoefficientρ = Korrelationskoefficient

Definition af statistik

En statistik defineres som en numerisk værdi, der er opnået fra en stikprøve af data. Det er et beskrivende statistisk mål og funktion af prøveobservation. En prøve beskrives som en brøkdel af befolkningen, der repræsenterer hele befolkningen i alle dens egenskaber. Den almindelige brug af statistik er at estimere en bestemt populationsparameter.

Fra den givne population er det muligt at udtage flere prøver, og resultatet (statistik) opnået fra forskellige prøver vil variere, hvilket afhænger af prøverne.

Definition af parameter

En fast egenskab ved befolkning baseret på alle elementer i populationen kaldes parameteren. Her refererer populationen til et samlet antal af alle enheder, der betragtes, som har fælles egenskaber. Det er en numerisk værdi, der forbliver uændret, da hvert medlem af befolkningen bliver undersøgt for at kende parameteren. Det angiver den sande værdi, der opnås, når folketællingen er udført.

Vigtige forskelle mellem statistik og parameter

Forskellen mellem statistik og parameter kan trækkes tydeligt på følgende grunde:

  1. En statistik er kendetegnende for en lille del af befolkningen, dvs. prøve. Parameteren er et fast mål, der beskriver målpopulationen.
  2. Statistikken er et variabelt og kendt antal, der afhænger af prøven af ​​populationen, mens parameteren er en fast og ukendt numerisk værdi.
  3. Statistiske notationer er forskellige for populationsparametre og stikprøvestatistikker, der er angivet som under:
    • I populationsparameter repræsenterer µ (græsk bogstav mu) gennemsnit, P betegner populationsproportion, standardafvigelse er mærket som σ (græsk bogstavs sigma), varians er repræsenteret med σ2, populationsstørrelse er angivet med N, standardfejl i gennemsnit er repræsenteret ved σx, standardforholdsfejl er mærket som σp, standardiseret variat (z) er repræsenteret ved (X-µ) / σ, variationskoefficient er betegnet med σ / µ.
    • I prøvestatistik repræsenterer x̄ (x-bar) middelværdi, p̂ (p-hat) angiver prøveforhold, standardafvigelse er mærket som s, varians er repræsenteret ved s2, n angiver prøvestørrelse. Standardfejl for middelværdien er repræsenteret ved sx, standardforholdsfejl er mærket som sp, standardiseret variat (z) er repræsenteret ved (x-x̄) / s, variationskoefficient er betegnet med s / (x̄)

Illustration

  1. En forsker ønsker at kende gennemsnitsvægten hos kvinder i alderen 22 år eller ældre i Indien. Forskeren opnår gennemsnitsvægten på 54 kg fra en tilfældig prøve på 40 hunner.
    Løsning: I den givne situation er statistikken gennemsnitsvægten på 54 kg beregnet ud fra en simpel tilfældig prøve på 40 hunner i Indien, mens parameteren er middelvægten for alle hunner i alderen 22 år eller ældre.
  2. En forsker ønsker at estimere den gennemsnitlige mængde vand, der forbruges af mandlige teenagere i løbet af en dag. Fra en simpel tilfældig prøve på 55 mandlige teenagere opnår forskeren i gennemsnit 1,5 liter vand.
    Løsning: I dette spørgsmål er parameteren den gennemsnitlige mængde vand, der forbruges af alle mandlige teenagere, på en dag, mens statistikken er den gennemsnitlige 1,5 liter vand, der forbruges på en dag af mandlige teenagere, opnået fra en simpel tilfældig prøve på 55 mandlige teenagere.

Konklusion

For at opsummere diskussionen er det vigtigt at bemærke, at når resultatet opnået fra populationen, er den numeriske værdi kendt som parameteren. Selv om resultatet opnås fra prøven, kaldes den numeriske værdi statistik.